Desværre kan man nemt blive opfattet som “frelst” “hysterisk” eller bare for “øko-hippie-agtig” hvis man lægger stor vægt på økologi og køber økologisk tøj. Men når man først har “valgt side” så er det nærmest umuligt at vende tilbage – fordi man ved hvor stor en forskel der er på produktionsforholdene og alt hvad de indebærer.Men øko-tøj behøver hverken være kedeligt eller hør-agtigt. Det kan sagtens lade sig gøre, at klæde sig i smart moderigtigt tøj, som også er økologisk. Herunder bliver nogle af de mange fordele ved økologisk bomuldsdyrkning fremhævet.
I den traditionelle produktion af tøj og tekstiler bruges der tonsvis af kemikalier. Lige fra opdræt af afgrøder til produktion af garn og tekstiler til færdiggørelsen af beklædningsgenstande. Kemikalierne ender i naturen, hvor de ender med at gøre store skader på plante- og dyrelivet. Tilføj store menneskelige omkostninger for landmændene og deres familier, som er i direkte kontakt med disse kemikalier, konsekvenserne er et alvorligt problem, som ikke bør ignoreres.
Økologisk tøj og tekstiler produceret af materialer, der er dyrket uden brug af kemikalier og kunstgødning er en løsning der er bedre for både mennesker og miljø. Bomuldsproducenterne er ansvarlige for en stor del af verdens udledte pesticider og traditionel bomuldsproduktion er generelt meget forurenende, da der bruges en lang række giftige kemikalier og farvestoffer.
Ved at benytte økologiske metoder og materialer i bomuldsproduktionen kan man begrænse indvirkningen på miljøet. Økologisk produktion genopbygger og bevarer jordens frugtbarhed, reducerer brugen af giftige pesticider og kunstgødning, og er med til at opbygge et bæredygtigt landbrug. Økologiske bomuldsproducenter skal igennem en uvildig tredjeparts godkendelse for at blive certificeret økologisk bomuldsproducent.
Økologisk bomuldsproduktion er mere arbejdskrævende end konventionelt landbrug, hvilket er en fordel i lande der lider under arbejdsløshed og underbeskæftigelse. Den økologiske produktion baseres på rotation af afgrøder for at sikre jordens frugtbarhed. Den økologiske bomuld dyrkes skiftevis med andre traditionelle afgrøder som søde kartofler, bønner og majs, som fylder jorden med naturlige næringsstoffer, og sikre bedre udbytte af jorden. Når bomulden er høstet købes den hos landmanden til en fast pris, hvilket giver landmanden en økonomisk sikkerhed, som han ikke kan opnå i det åbne marked.
Så der er vist ingen tvivl om, at økologisk bomuld er klart at foretrække. Og det burde bare ikke være dyrere – ligesom andre økologiske varer heller ikke burde være dyrere. Men sådan er det desværre ikke altid. Men hos Love of Green sætter vi en stor ære i, at tilbyde økologisk tøj til fornuftige priser – således tror vi på, at flere mennesker vil tage det ansvarlige valg, som vi inderst inde godt ved er det rigtige og mest fornuftige. Mere økologi til fornuftige priser!
Hanne Østerskov
Vi afholder en bæredygtig messenyhed d. 13. – 14. nov. i Fredericia Messecenter.
“Den Bæredygtige Familie” sætter fokus på bæredygtighed, økologi og miljø indenfor familien, fødevarer, energi, bolig og transport.
Der vil være spændende workshops, interessante aktiviteter for hele familien og masser af produktnyheder og professionel rådgivning fra erfarne fagfolk.
Jeg håber I kunne være med til at sprede rygtet:)
Mvh Hanne