Det bør du naturligvis med dem alle 🙂 Men det er jo ikke altid, at det er en mulighed, så det er vigtigt at vælge med omhu, hvornår du vil gå på kompromis med økologien.
Det vigtigt, at være opmærksom på, at nogle frugter og grøntsager indeholder flere pesticider end andre. Nogle gange kan man blive helt overrasket over, hvor mange pesticider en lille uskyldig grøntsag kan indeholde.
Jeg mener, i princippet er de jo allesammen sunde. Eller i det mindste burde de være det. Men hvor sundt er det lige, hvis du skyller en masse kemikalierester med ned sammen med peberfrugten?
Nogle vil sikkert kalde det for noget værre sludder og øko-hysteri, men det er da ikke særlig rart at tænke på at der sidder kemikalier på de ting, vi fylder i vores krop, og som skal hjælpe vores kroppe med at fungere optimalt. Healthy Child Healthy World har lavet en simpel liste over 10 frugter og grøntsager, hvor du bør vælge den økologiske variant.
Listen er sammensat ud fra antallet af pesticiderester, som er fundet i den enkelte frugt eller grøntsag. Listen kan være en god og simpel rettesnor til, hvor du ikke bør vælge økologien fra. Du kan se den komplette liste her og læse flere detaljer om de enkelte punkter. Her kommer en simplificeret version:
- Ferskner
- Æbler
- Nektariner
- Jordbær
- Pærer
- Peberfrugter
- Selleri
- Vindruer
- Spinat
- Kartofler
Det er vigtigt, at lægge mærke til, at listen er baseret på en amerikansk undersøgelse, og derfor ikke kan overføres direkte til danske standarder. Kilde: Healthy Child Healthy World