Bæredygtighed trods Finanskrise

Midt i en krisetid hvor folke taler om lavkonjunktur, stigende arbejdsløshed osv. så er der også positive udviklinger at finde. Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv, så ser det ud til at danskerne trodser recessionen og køber mere fair trade. Undersøgelsen viser, at salget af fair trade produkter i Danmark er stigende; hver tredje dansker har købet en fairtrade-mærket vare indenfor de sidste 3 måneder og at 19% af danskerne vil købe endnu flere fair trade varer i løbet af næste år.

Alt tyder på, at vi fortsat vil se en vækst i salget af fair trade varer trods økonomiske vanskeligheder. Ifølge Max Havelaar, så steg salget af Fairtrade-mærkede varer med 40% i 2008, og de første indikationer fra 2009 viser en fortsat vækst i salget. Dermed er der ingen indikation på, at recession og økonomisk nedsving har konsekvenser for danskernes villighed til at købe Fairtrade varer.

Det er særdeles positivt at danskerne støtter op omkring Fair Trade, især i disse krisetider hvor der er en generel negativ stemning, når talen falder på handel og økonomi. Det lukker op for muligheden, at krisetider måske kan give luft til en ny udvikling i vores vaner og at flere får øje på nødvendigheden for at tage større ansvar i forbindelse med vores forbrugsmønstre. Måske vil vi se et større rum for ansvarligt forbrug ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *