Da vi sidste år skulle flytte fra vores daværende bolig, var vi igennem en lang process om hvor, hvornår og hvordan. Vi var ude og kigge en masse forskellige steder, og det var, som den slags nok altid er, en længerevarende proces. Det var vigtigt for os, at få mere plads, fordi der var kommet to børn til familien siden vi sidst var flyttet. Og fordi der var kommet et firma ind i billedet, som der også gerne skulle være plads til, idet det var (og stadig er) vigtigt for mig, at kunne arbejde hjememfra.
Derudover var vi naturligvis også tiltrukket af idéen om en mere miljøvenlig, lav-energisk og klimavenlig bolig, gerne med mulighed for delvist selvforsyning. Delvist – fordi alt andet ville være utopi for vores familie. Vi var langt ude i skoven og kigge på bolig i en øko-landsby, hvilket tiltalte os begge på grund af hele livsstilen derude i skoven. Jeg er stadig meget betaget af stedet, som er meget smukt, og har en vanvittigt skøn atmosfære. Men jeg måtte alligevel se i øjnene, at jeg nok fungerer bedst med rindende vand i handen, og træk-og-skyl toilet. Jeg beundrer de mennesker, der kan leve uden. Bevares – jeg kunne sikkert godt, men jeg kom bare frem til en konklusion om, at der er visse ting jeg ikke orker at undvære.
Vores valg faldt derfor på et hus lidt udenfor byen. Langt nok ude til at der er grønne marker udenfor vinduerne, og et rigt dyreliv. Men alligevel tæt nok på byen til, at man ikke behøver planlægge en tur derind. Hvilket, når alt kommer til alt, er en ret god idé, når man driver et internetfirma, hvor man er afhængig af diverse fornødenheder.
Vi fandt et hus, hvor vi har gode muligheder for at leve mere miljøvenligt end vi nogensinde har gjort før. Vi er så heldige, at de tidligere ejere havde plastret taget til med solceller, så vi har både produktion af el og varme via solpaneler. Derudover har vi mulighed for at varme huset op med fjernvarme, og med brænde. Vi har også gode muligheder for opsamling af regnvand, som vi kan bruge til haven og anden udendørsbrug. Og så var der et fint drivhus smækfyldt med de lækreste vindruer.
Haven er forholdsvis stor, men ikke så stor som man måske kunne forvente i disse omgivelser. Men den passer fint nok til os, som godt kan lide at arbejde i haven, men som ikke er eksperter på området. De tidligere ejere var mest begejstrede for pyntegrønt, så der var ikke skyggen af noget spiseligt i haven, udover de lækre vindruer i drivhuset. Vi er derfor begyndt at plante spiseligt i haven og har plantet frugttræer og bærbuske, og har anlagt køkkenhave. Da vi flyttede herud havde vi rigtigt mange store planer for haven, men efter det første halve år måtte vi erkende, at vi måtte ty til små-skridt-metoden i stedet. For der er godt nok meget at lave når man starter stort set fra bunden.
Køkkenhaven var derfor forholdsvis simpel det første år, men gav et godt udbytte, ihvertfald af det der blev til noget. De mest succesfulde afgrøder var tomater, hvor vi var selvforsynende fra juli til oktober, og squash, salat, porrer, rødbeder og gulerødder, samt masser af krydderurter. Jeg glæder mig til at komme igang i haven igen, og kan mærke at det spirende forår sætter gang i haveidéerne igen.