Der er kommet mere og mere fokus på Fair Trade, og begrebet spreder sig hastigt og vinder mere og mere fodfæste i forbrugernes hjerter. Og det er jo positivt, for det er utroligt vigtigt, at vi som forbrugere tænker lidt mere over, hvilken effekt vores vaner har på andre mennesker rundt omkring i verden. I øjeblikket blomstrer debatten omkring fair trade tøj, efter at et tv-program har sat emnet på dagsordenen.
Blod, Sved og T-shirts bringer virkeligheden ind i de danske hjem
Måske har du set DRs nye serie, om en gruppe unge (stor)-forbrugere, som tager en tur til Indien, for at leve på de lokales vilkår. Dvs. ingen penge, ingen kreditkort, ingen mobiltelefon, og de er nødt til at arbejde for at tjene til føden, på lige fod med de lokale. Det er noget af en prøvelse for disse unge, som er vant til nogle helt andre vilkår hjemmefra, og nogle af dem har tydeligvis aldrig tænkt så meget over vilkårene i andre dele af verden. De er ihvertfald tydeligt chokerede over nogle af de forhold, som de er nødt til at leve under i Indien.
Noget af det som er interessant ved programmet, er disse unge menneskers reaktioner på deres arbejdsvilkår. De er pludseligt nødt til at affinde sig med nogle forhold, som de aldrig ville have accepteret hjemme i Danmark. Her kan man som seer også lære rigtig meget om forholdene i Indien, for eksempel, hvordan arbejdere bor og lever på deres arbejdspladser (uden at brokke sig over toiletforholdende) og hvordan de hopper op i et syrebad uden at rynke på næsen, eller bare bor og lever på en losseplads. Nogle af disse ting ved man måske ikke, hvis man ikke har tænkt over det før, eller hvis man aldrig har haft kendskab til denne virkelighed. Så et program som dette kan nok godt være med til at åbne mange menneskers øjne.
Virkeligheden i Bangladesh
Mange bliver derfor nok chokerede når de ser hverdagen for de indiske tekstilarbejdere. Men desværre er det ikke engang det værste. Dansk Erhverv har netop udsendt en invitation til danske modevirksomheder, hvor de bliver inviteret til en inspirationsrejse til Bangladesh for at skabe nye partnerskaber i landet. I invitationen nævnes en række argumenter for at etablere tekstilproduktion i Bangladesh. Det nævnes blandt andet at Bangladesh er verdens billigste land, og en tekstilarbejder bliver betalt helt ned til kr. 1,25 i timen. Store modefirmaer får produceret t-shirts for mellem kr. 10-35, for derefter at sælge dem herhjemme med enormt høj fortjeneste. Endnu et argument for at etablere produktion i Bangladesh er, at priserne vil blive ved med at være lige så lave i mange år frem på grund af befolkningsvæksten i landet. Med andre ord, så kommer der altså flere og flere mennesker, og behovet for arbejde vil stige, folk vil mangle arbejde, blive fattigere og fattigere og vil derfor være villige til at arbejde for stadigt lavere løn. Til sammenligning, så er mindstelønnen for en tekstilarbejder i Indien helt oppe på kr. 2,75 i timen – altså over det dobbelte! Når man så har fulgt med i Blod, Sved og T-shirts, så virker det en anelse grotesk at Dansk Erhverv invitere på sådan en rejse, hvor modevirksomheder blot opfordres til at benytte sig af så billig arbejdskraft, og i realiteten grov udnyttelse af menneskelig ulykke. H&M, Zara, Hugo Boss, Levis, Benetton og mange andre er allerede dernede, og nyder godt af de billige produktionsforhold.
Hvornår får de øjnene op for, at verden kunne blive et lidt mere spændende sted, hvis de betalte en fair pris for deres varer i stedet for selv at nyde godt af den kæmpe fortjeneste?