Tøjvask er et af hverdagens nødvendige gøremål, men i stedet for at tænke på det som en kedelig pligt, så kan du tænke på det som et nyt sted at gøre en miljøvenlig indsats. Ved at fylde maskine, skifte til miljøvenligt vaskemiddel og sænke vasketemperaturen kan du gøre noget godt for dig selv og for miljøet samtidigt. Så det er en grøn win-win situation for alle!
Vidste du at:
- Mellem 75 og 80% af dit tøjs levetid afhænger af vaskemetoden.
- At danskere i gennemsnit vasker 876 kg tøj om året.
- At der er store besparelser ved at skifte til en Elsparemærket vaskemaskine. Danskerne vil kunne spare i 84 millioner kroner og 21.000 tons CO2 samlet.
- 90 % af forbruget ved en vask går til at varme vandet op. Halverer du temperaturen kan du derfor også halvere elregningen. Det meste tøj kan blive rent ved at vaske ved 20 grader. Husk at skifte til koldtvandspulver.
Så der er altså både en miljømæssig og økonomisk gevinst ved at vaske mere miljøvenligt. Her er desuden lidt gode råd til hvordan du gør dine vaskevaner endnu grønnere:
- Fyld maskinen op – har du ikke nok vasketøj til at fylde en maskine, så vask det i hånden.
- Vask på det korte program
- Spring forvasken over
- Brug uparfurmerede vaskemidler uden farvestoffer eller optisk hvidt
- Drop skyllemidlet
- Spring tørretumbleren over. Ja – det KAN være svært på en regnvejrsdag eller for en børnefamilie 🙂
Sidst men ikke mindst, så er det en god idé, at undgå kemisk rens, så drop renseriet. Ved kemisk rens bruges der meget skrappe kemikalier, som kan give hudirritation, luftvejsirritation, nedsat fertilitet og mange andre sager, som helst burde undgås.
(kilder: Elsparefonden og Forbrugerkemi) (foto: 123rf.com)