Om Love of Green

Velkommen til min blog – Love of Greens blog. Jeg hedder Camilla og jeg er indehaver af netbutikken, Love of Green, hvor jeg forhandler bæredygtigt tøj og accessories. Love of Green handler om økologi, Fair Trade og bæredygtighed, og tager udgangspunkt i, at tøj, smykker og accessories skal være smart og moderigtigt, uden at gå på kompromis med miljø, natur og sundhed.

Alt for mange modevarer og accessories er fremstillet uden at tage hensyn til de mennesker der arbejder i produktionen. Ligeledes tages der ikke højde for hvor stor en belastning produktionen er for miljøet. Modeverdenen er en af verdens største forurenere! Men det er samtidig en industri, som vi alle er afhængige af på en eller anden måde, uanset om vi går op i mode eller ej.

Love of Green er for dig, der ønsker at klæde dig moderigtigt på, men samtidig vise hensyn til din omverden. Både på et menneskeligt og et miljømæssigt plan.

I mit arbejde med netbutikken Love of Green, handler det meste om produkterne, materialerne og udseendet. Grundlaget for Love of Green er naturligvis min interesse for økologi, Fair Trade og bæredygtighed generelt, men der er mange aspekter af disse emner som interesserer mig. Da der ikke er plads til det hele i netbutikken, og da det hele heller ikke hører hjemme der, så har jeg denne blog, hvor jeg kan skrive om alle de øvrige emner, som vedrører økologi og bæredygtighed på et eller andet plan.

Ofte kan det være historien bag et bestemt produkt, men det kan også være noget helt andet om økologi, eller om økologiske produkter, som ikke har noget med Love of Green at gøre. Kort sagt – velkommen til min øko-blog.

Du er meget velkommen til at giv dit besyv med – du kan kommentere på indlæg, eller kontakte mig direkte enten via e-mail eller via kontaktformularen her på bloggen.

Mange bæredygtige hilsener

Camilla Krogh Galountzis