Der er vist ingen tvivl om, at der er en grøn bølge, og at stort set alle produkter findes i en grøn, grønnere og grønnest udgave. Vi, som forbrugere, er nemme at imponere, og det er noget virksomhederne benytter sig af. Ord som grøn, økologisk, bæredygtig, etisk, miljøvenlig etc. skal derfor ikke bruges ret mange gange, for at overbevise os om, at det er et produkt vi ikke kan leve uden.
Vejledning om etik og økologi
For nyligt udgav Forbrugerombudsmanden en vejledning om “brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen”, som kan læses her, og glæden var derfor stor hos de landmænd, virksomheder og forbrugere, som er bekymrede for begrebet “greenwashing” hvor disse begreber raskt væk bruges i markedsføringen af produkter, som muligvis ikke har set ret meget andet end kemikalier, pesticider og andre ikke ret miljørigtige forhold.
Vejledningen går kort fortalt ud på, at der stilles krav til de produkter, som må markedsføres som værende økologiske. Der stilles krav til, at 95% af indholdet i f.eks. tekstiler og skønhedsprodukter skal være økologisk, for at det må betegnes som et økologisk produkt.
Problemet er bare, at vejledningen stiller krav til det enkelte produkt. Ikke til virksomheden. Et firma kan således sagtens markedsføre sig med økologiske produkter af den ene eller den anden slags, selvom de reelt økologiske produkter forsvinder i mængden af ikke-økologiske produkter. Så hvor meget gavn sådan en vejledning reelt har, det ved jeg desværre ikke. For forbrugere kigger på overskrifter, slogans og den slags. Det er stadig et fåtal der kigger på varedeklarationer.
Virksomhedens ansvar overfor forbrugeren
Som ejer af en netbutik med økologisk tøj og Fair Trade accessories, så bærer jeg et moralsk ansvar i forhold til de produkter, jeg sælger videre til slutforbrugeren. Det er i høj grad et tillidsspørgsmål. Jeg kunne sagtens bombardere min hjemmeside med fine slagord, men jeg bærer ansvaret for, at mine produkter kan leve op til de krav, som den bevidste forbruger stiller.
Jeg har valgt en strategi, hvor jeg ikke går på kompromis. Jeg vil således ikke sælge tøj, der ikke er reelt økologisk, eller Fair Trade, eller har et element af bæredygtighed i sig. Jeg vil ikke sælge tøj, der er Fair Trade produceret af helt almindelig kemikaliefyldt bomuld. Jeg vil godt sælge tøj der er Fair Trade produceret af genanvendt konventionel bomuld. For så er den bæredygtige ånd bevaret.
Der findes tøjfirmaer, som laver almindeligt tøj af almindeligt bomuld, og så laver de også lidt økologisk tøj af økologisk bomuld. Hvorfor ikke bare lave det hele af økologisk bomuld, og så få det overstået? Jeg får mange mails fra firmaer, som gerne vil være leverandører til Love of Green, og mange gange må jeg sige nej, fordi de simpelthen ikke lever op til det de lover.
Jeg kan ikke forstå, de virksomheder, som lyver over for forbrugeren. Jeg ville aldrig have moral til at markedsføre mit tøj som økologisk, hvis det ikke er det. Så ja, det er svært at finde rundt i, og det er lidt af en jungle og finde rundt i. Problemet er, at det vil blive sværere og sværere, hvis vi ikke stiller krav. Og hvis vi ikke stiller virksomhederne ansvarlige.
Bæredygtighed har flere sider af samme sag. Bambus er et bæredygtigt materiale, idet det gror naturligt i enorme mængder og i et voldsomt tempo, og det kræver hverken vand eller pesticider. Desværre, er der firmaer, som så tager det her bambus og opløser det i et kemikaliebad, for at gøre det blødt i en fart for derefter i sidste ende at sælge produktet som økologisk og bæredygtigt, blot fordi det er bambus. Det er uholdbart – og snyd. For produktionen af bambus bør foregå på en bæredygtig måde, ligesom bearbejdningen af hamp, som foregår ved mekanisk fremstilling og blødgøring af fibrene, helt uden brug af kemikalier. Ellers vildleder man jo forbrugeren.
Det er således både virksomhed og forbruger der bærer et ansvar.
Læs mere om økologi og etisk markedsføring i den virkelige verden her.