Vi er lige flyttet på landet. Vi har gjort et forholdsvis stort skift fra midten af provinsbyen til lige der, hvor man passerer byskiltet. Vi har udskiftet larmende trafikstøj med rolige heste.
Her kan man høre lyden af regn. Jeg har aldrig før tænkt på at regn har en lyd før den rammer jorden. Jeg har altid blot hørt sjask og plask og dryp, dryp, dryp, men nu hører jeg rent faktisk regnen idet den falder ned fra himlen, bruser ned og lander i det grønne græs. Den hverken pjasker eller sjasker men daler lige så sagte mod jorden i et tempo som får tiden til at stå stille
Vi går fra at leje et hus i midtbyen med buldrende trafik fra 6 morgen til 8 aften (ja, det er provinsen), og et ukompliceret lejeboligforhold til at være husejere på landet med alle de glæder som dertil hører. Men vigtigst af alt så er her fred og ro, plads luft og absolut ingen trafik. Og vi kan stadig nå bymidten på 10 minutter, så det er ikke mere kompliceret end som så.
Vi har købt et kæmpestort hus på 300 m2. Det tager noget tid at komme på plads i så stort et hus og vi har endnu ikke møbler til at fylde det hele ud. Mit yndlingsrum er køkkenet – husets hjerte – hvor jeg laver mad med udsigt til heste og grønne marker. Her samles vi og hygger.
Omkring os er der et par naboer, og så masser af dyr såsom heste, fasaner, køer og insekter. Der er endda en af naboerne der har påfugle.
Jeg skulle lige vænne mig til, at der er lidt længere til alting. Førhen kunne jeg cykle til alt og jeg kunne gå ind til centrum. Det var dog forholdvis sjældent at jeg gjorde det, men blot det at jeg havde muligheden gjorde at jeg fik min frihedstrang udfordret lidt da vi skiftede byen ud med landet. For det tog lidt tid til at vænne sig til at være afhængig af en bil. Min frihedstrang har dog allerede nået helt andre dimensioner herude.
Vi har overtaget en forholdsvis stor have, dog ikke så stor som man kunne forvente når man kigger på landskabet omkring os. Der er masser af grønt i haven men det hele er grønt på prydmåden. Så vi har tegnet og skitseret hvordan haven skal indrettes, så der bliver plads til den spiselige slags grønt.
Der er lidt underligt at flytte på landet, når man er vant til noget andet. Det er en lidt splittet følelse i starten, hvor man er nødt til at lægge det hektiske bag sig. Det er vist mest noget der foregår inde i hovedet, men der sker en omstilling.
Jeg kan mærke at jeg er flyttet på landet. Jeg kan mærke roen inden i. Jeg kan mærke at jeg ikke har noget hastværk. Jeg kan mærke, at jeg kan sende børnene ud og lege uden at det hele skal være så planlagt. Det er ligesom det skal være lige nu.