Så er der ankommet nogle nye nederdele til Love of Green. Og her er ikke tale om ganske almindelige nederdele, der er nemlig to faktorer der gør, at de er lidt specielle.
For det første er de bæredygtige; de er fremstillet af genbrugte silkesarier i Indien. Her indsamles der brugte silkesarier fra husholdninger over hele Indien, hvorefter silken upcycles dvs. den bruges igen i nye produktioner fremfor at gå til spilde. Man giver således nyt liv til gamle klude.
For det andet så er disse nederdele helt specielle idet de kan bruges på mange forskellige måde. De kan både bruges som almindelige slå-om nederdele, hvor de bindes fast i taljen i det tilhørende bindebånd. Men de kan også bindes på adskillige andre måder, hvorved man kan bære dem som kjole, top eller noget helt tredje. Man kan binde dem på mange forskellige måder, og det er kun fantasien der sætter grænser. Det sjove ved dette er naturligvis, at man får flere forskellige tøj i hvad der ellers blot ligner en nederdel. Få flere ideer til at binde din slå-om nederdel her.
Her ser man f.eks. hvordan man kan binde nederdelen og få en fin top. Man kan lære at binde nederdelen på mange forskellige måder, men man skal muligvis øve sig nogle gange så men derefter er det ingen sag at finde kreative løsninger.
Her kan man se hvordan man får en rigtig fin kjole ud af en nederdel. Det er ikke lige til at se at det er en nederdel, hvis man ikke ved det. Det er det, som er det sjove ved disse nederdele, som også kendes under navnet Magic Skirts.