Økologisk Fair Trade T-shirt fra People Tree

Økologisk t-shirt med sommerfugleærmer

People Tree har produceret denne smukke og enkle t-shirt med vide ærmer til sommeren 2010. T-shirten er fremstillet i blød økologisk bomuld, som desuden er Fairtrade certificeret. Den fås i en smuk koral farve, som er meget populær i denne sæson.  Den fås hos Love of Green til kr. 259.-

Økologisk T-shirt fra People Tree

Økologisk T-shirt fra People Tree

Økologisk Fair Trade tøj fra People Tree

T-shirten er fremstillet hos Assisi Garments i Indien; et Fair Trade projekt, der beskæftiger en gruppe handicappede og marginaliserede kvinder i Indien. Her får de kost og logi, samt mulighed for et indholdsrigt arbejde, hvor de tjener en rimelig løn, samt møder ligestillede kvinder at socialisere med. Alt sammen en hverdag, som ligger langt fra hverdagen for handicappede i Indien, hvor det er normalt at blive udstødt af samfundet, hvis man afviger på den ene eller anden måde.

Bambus – bæredygtigt tøj?

Bambus – dens naturlige egenskaber

Udfra botanisk betegnelse, så er bambus i samme familie som græs, og er nær ved at være en af jordens mest bæredygtige ressourcer. Bambus er den hurtigst voksende plante i verden. Den kan vokse helt op til 60 cm om dagen, nogle gange mere. Hvor meget den vokser er helt afhængigt af klimaet og jordbunden. En bambusplante er engang blevet målt til at have vokset så meget som 121 cm på et døgn. (Farrelly, David. The Book of Bamboo) Bambusplanten modnes hurtigt og er klar til høst allerede efter 4 år. Den spreder sig hurtigt og planter sig selv, og kræver således ikke genplantning efter høst. Planten kræver stort set ikke vanding, den klarer sig stort set med det der kommer ned fra himlen. Og så dyrkes den helt uden brug af kemikalier og insektbekæmpelse. Og i disse klima-tider er det vigtigt at fremhæve, at bambus fjerner CO2 fra atmosfæren via fotosyntese og genererer 35% mere ilt end en tilsvarende mængde træer. (Environmental Bamboo Foundation) Bambus er desuden positivt for jordbunden, fordi det netværk af rødder bambusen skaber er med til at holde på jordens næringsstoffer samt vandet. Sidst men ikke mindst, er bambus også en vigtig indtægtskilde for mange befolkningsgrupper, hovedsagligt i Asien, hvor bambusen bruges til møbler, konstruktion, medicin og nu også tøj.

Bambus tekstilernes positive egenskaber

Når bambusfibrene er omdannet til tekstiler, så får man et fantastisk blødt stof med en nærmest silkeagtig følelse og glans. Bambusstoffet er svedabsorberende og -transporterende, det er meget åndbart og er derfor behageligt at have på, selv efter mange timer. Videnskabsmænd har fundet ud af, at bambus indeholder et unikt anti-bakterielt stof kaldet Bambus Kun; et stof der gør bambusen særdeles modstandsdygtig overfor bakterieangreb. Denne effekt bibeholdes i tekstilfremstillingen, og er med til at udgøre de positive egenskaber ved bambus.

Bambus tøj er bæredygtigt tøj?

Der er 2 måder, at fremstille tekstiler fra bambusplanten; kemisk fremstilling og mekanisk fremstilling. Ved den kemiske fremstilling omdannes bambusen til en masse, som der spindes tråde udfra. Denne form for kemisk behandling giver en cellulose fiber ligesom den vi kender fra fx. rayon.

Ved den mekaniske fremstilling knuses bambusen og de naturlige enzymer er derefte med til at nedbryde bambusen og skabe en masse, som der kan spindes tråde af. Denne form for udvinding kræver ingen kemikalier. Denne metode bruges også ved fremstilling af fibre som hamp og hør.

Det er vigtigt at skelne mellem disse to former, da bambus rayon er fremstillet ved brug af kemikalier på trods af den kemikaliefri dyrkning af planten. De positive egenskaber ved dyrkningen af bambusen er altså stadig til stede, men de går desværre lidt tabt, når man tager miljøpåvirkningen ved udvindingen af fibrene i betragtning. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at vælge den mekanisk manufakturerede bambus.

Begge former for bambus er  100% biologisk nedbrydelig og har de antibakterielle egenskaber.


Find vej til bæredygtigt tøj

Økologisk; bæredygtigt; miljøvenligt; kært barn har mange navne, men det kan efterhånden være svært at gennemskue, hvad det står for. Flere og flere tilbyder økologiske og bæredygtige varer, men vi skal passe på, at det ikke bare bliver et ord, der bruges i flæng. For så mister ordene deres værdi.

Økologiske kontrolmærker

Hvis du ønsker bæredygtigt tøj, så gå efter nogle kvalitetsmærker. Bæredygtigt tøj er ikke nødvendigvis det samme som økologisk tøj – og Fair Trade tøj er ikke nødvendigvis miljøvenligt! Der er ikke noget ved, at købe bæredygtigt tøj i troen, at det er økologisk, hvis det så viser sig, at være indfarvet med giftig farve eller sågar været syet af børn! Så vælg med omhu når du handler bæredygtigt tøj.

Miljøvenligt tøj

Informationscenter for Miljø og Sundhed har gjort det nemmere, at finde frem til det miljøvenlige tøj. I deres tema om Tekstiler og Kemi findes der bl.a. informationer om de efterhånden mange forskellige mærkningsordninger der findes indenfor tekstiler. Desuden findes der en liste over forhandlere der handler med det miljøvenlige tøj. Forhandlerne skal leve op til nogle kriterier for at komme på listen. Således kan man som forbruger altså sikre sig, at tøjet nu også er miljøvenligt.