Som noget nyt til foråret 2016 har vi fået Deha tøj i webshoppen. Deha fremstiller lækkert, bæredygtigt tøj i rigtig lækker kvalitet. De går hverken på kompromis med design eller kvalitet, og det er noget der kan mærkes. DEHA står for ‘body & soul’.
Deha er et italiensk firma. Firmaet er oprindelig kendt for at fremstille tøj til dansere, og har klædt mange ballerinaer på i tidens løb. Efterhånden har de udvidet sortimentet og laver også yoga tøj og tøj til daglig brug i en lækker, eksklusiv lounge stil. Deha har vundet den internationale “Global Sportstyle Award” hvilket dækker meget godt over det tøj de laver; tøj i lækkert design der også kan bruges til forskellige aktiviteter.
De fremstiller 2 kollektioner årligt, og i de 2 kollektioner har de flere forskellige temaer. Vi har udvalgt tøj fra den kollektion der hedder “Harmonic”. Her finder vi bl.a yoga tøj som både er lækkert, smart og åndbart, og vi finder tøj som kan bruges i det daglige.
Den kollektion vi har i butikken nu, er fremstillet afLenzing Viscose® som er et miljøvenligt materiale fremstillet af træfibre, der omdannes til det lækreste, blødeste stof man kan forestille sig. Det er nærmest helt silke agtigt men uden den skinnende overflade. Måske kender du allerede Tencel eller Lyocell, som er i samme “familie” som Lenzing Viscose®. Tekstilerne fremstilles under en bæredygtig produktion, hvor alle led i processen foregår i lukkede systemer, hvor der ikke ledes spildevand eller kemikalier ud i naturen. De væsker der bruges i udvindingen af fibrene bliver genbrugt i produktionen, så der er ikke noget der går til spilde. Tøjet fremstilles i Italien.